Fotografiet tog jeg ved at kravle ind i en busk, for at se hvordan et billede ville se ud derinde fra. Tilfældigvis kunne man se Sct. Severin kirke igennem nogle grene, lige i centrum af billedet. På den måde er det som om kirken bliver rammet ind. I hele kanten af billedet er der mørke blade, og i lysningen, kan man se at den er formet som et hjerte. På dette billede er der meget dybde. Forgrunden, altså selve busken er helt tæt på, hvor vandet i mellemgrunden leder frem til baggrunden som er kirken.
Stemningen er rolig, himlen virker en anelse tåget og vandet er roligt, dette gør at stemningen bliver sådan. Bladene i forgrunden, er meget tydelige, de er ikke sløret, derimod er baggrunden sløret. Man fokusere derfor meget på busken, men samtidig følger blikket det gyldne snit indtil midten, hvor kirken er.
Da jeg havde taget billede, kunne jeg se at busken virkede lidt udenlandsk, grundet de tydelige grønne farver, og formen af grenene inde i busken. Denne kontrast mellem de udenlandske og den traditionelle danske hvide og røde kirke er interessant. Jeg synes, det giver billedet særpræg.

Dette fotografi er af en trætop. Dette træ står i parken ved en plads, hvor min kæreste og jeg tit kaster med bold med vores hund. En dag kom min kæreste til at kaste bolden med snoren for højt, og den ramte en gren, som snoren snoede sig rundt om. Man kan se bolden på billedet i midten og lidt til højre. Hver gang vi går en tur i parken, kigger vi om den stadig er der. Træer er rigtig smukke, og efter at have malet nogle i mine billeder, ville jeg gerne tage et fra en anden vinkel, end man normalt ser træer på billeder. Grenene som ser sorte ud, mod den lyseblå himmel, er en smuk kontrast. Men det gør også at stemningen dyster; selvom himlen er smuk lyseblå, er de sorte grene stadig ´nøgne´, og de strækker sig ud til alle sider. Man kan ikke komme op til den blå himmel, før man er kommet igennem de sorte arme.
Grenene strækker sig fra forgrunden op til mellemgrunden, hvor skyerne er i baggrunden.

Jeg gik helt ned til kanten, da jeg skulle tage dette billede. Jeg tog nogle billeder af denne blomst, som jeg selv plukkede og satte ud, for at se om det ville blive smukt, med den gule farve og det blå vand. Helt tilfældig skinner solen i venstre side, og man kunne tydeligt se bunden. I højre side hvor der er skygge, fra fotografen (mig), ser vandet ud som om der er olie. ´Olien´ snor sig fra den mørke side og videre over i solen, jeg synes, det gør billedet særpræget. Billedet er taget i fugleperspektiv, for at få blomsten centreret. Blomsten er i forgrunden, med vandet i mellemgrunden, og bunden er baggrunden.
Stemningen er rar, den gule blomst lyser op i vandet med olie-mønstret. I centrum af billedet, hvor blomsten er, kan man fornemme at den flyder med strømmen, og ikke ligger stille på vandet. Den bevæger sig hen imod højre side, hvor olien er tydeligst. Hvis man skulle prøve på at analysere billedet, vil man sige at i både mørke og lyse tider, er der noget der lyser op, så livet kan gå videre, altså følge med strømmen.

Dette fotografi er taget at nogle små blå påskeblomster i frøperspektiv. Først tog jeg billeder af dem i fugleperspektiv, men jeg ville prøve at se blomster fra et andet perspektiv. Så derfor tog jeg kameraet ned til jorden og trykkede løs. Jeg synes dette er en ny måde, i hvert fald for mig, at se blomster på. I forgrunden er blad og en blomst utydelige, i mellemgrunde, kan man tydelig se blomsterne, som rejser sig op mod solen. I baggrunden ser man himlen og træer. Modsat andre billeder, hvor fokuspunktet er i forgrunden, er det her i mellemgrunden. Fra denne vinkel kan man se ind igennem bladene, og frem til de næste blomster. Billedet er muntert, pga. de lyse pastelfarver. Dette billede viser at naturens små skabninger, kan virke ligeså store som træer, hvis man ser dem fra en hel anden vinkel.

Dette er mit første indlæg, og jeg er igang med at oprette min blog.