Jeg gik helt ned til kanten, da jeg skulle tage dette billede. Jeg tog nogle billeder af denne blomst, som jeg selv plukkede og satte ud, for at se om det ville blive smukt, med den gule farve og det blå vand. Helt tilfældig skinner solen i venstre side, og man kunne tydeligt se bunden. I højre side hvor der er skygge, fra fotografen (mig), ser vandet ud som om der er olie. ´Olien´ snor sig fra den mørke side og videre over i solen, jeg synes, det gør billedet særpræget. Billedet er taget i fugleperspektiv, for at få blomsten centreret. Blomsten er i forgrunden, med vandet i mellemgrunden, og bunden er baggrunden.
Stemningen er rar, den gule blomst lyser op i vandet med olie-mønstret. I centrum af billedet, hvor blomsten er, kan man fornemme at den flyder med strømmen, og ikke ligger stille på vandet. Den bevæger sig hen imod højre side, hvor olien er tydeligst. Hvis man skulle prøve på at analysere billedet, vil man sige at i både mørke og lyse tider, er der noget der lyser op, så livet kan gå videre, altså følge med strømmen.